1494

Indkaldelse til Generalforsamling torsdag d. 11 februar 2010 k. 19.30

Strib IF Nyheder
28. januar 2010 - 06:08 af: Lene Eriksen



Indkaldelse til generalforsamling

Iht. vedtægterne §9, indkaldes til den årlige generalforsamling.

Generalforsamlingen afholdes: Torsdag d. 11 februar 19.30

I vores klublokale i Strib Fritids- og aktivitetscenter, Ny Billeshavevej 1-3, Strib.

Dagsordnen følger vedtægterne

  1. Valg af dirigent
  2. Aflæggelse af beretning
  3. Forelæggelse af revideret regnskab
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Valg af bestyrelse m.fl. (§5)
  7. Evt.

Robert Jacobsen udtræder af bestyrelsen

På valg fra bestyrelsen er:

Pia Mathiasen - ønsker ikke genvalg

Lene Eriksen - ønsker ikke genvalg

Tina Johansen - ønsker ikke genvalg, men tilbyder at deltage som sparringspartner i bestyrelsen for en periode.

Vi mangler frivillige i SIF fodbold tilat varetage den daglige drift af klubben. Klubben kan ikke fortsætte med en meget lille bestyelse, som det har kørt de seneste år, det slider unødvendigt hårdt på kræfterne. Skal klubben fortsætte efter generalforsamlingen, skal der flere frivillige til.

Bestyrelsen lægger op til følgende valg:

  • En formand - med overordnet ansvar for klubbens drift
  • En sportschef - der koordinerer arbejdet med sportsteamet.
  • Kassér - med ansvar fir kontingentopkrævning og regnskab
  • Aktivitetschef - med ansvar for de aktiviteter klubben har over året.
  • Informationschef - der kan ajourføre vores hjemmeside og lave foldere til diverse tiltag.

Herudover anbefales flere firvillige til at indgå mere i dagligdagen i forhold til vores trænere og vores aktiviteter:

Sportsteam:  

  • Trænerkoordinator for seniorer og veteraner
  • Trænerkoordinator for piger og damer
  • Trænerkoordinator for U6-U12
  • Trænerkoordinator for U13-U19

Aktivitetsteam:

  • Koordinator for Sif Cup
  • Koordinator for afslutningsfest
  • Koordinator for diverse aktiviteter (gademarked, OK-aftalen m.v.)

Spørgsmål vedr. overstående bedes rettet til Tina, Pia eller Lene

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden Tina Johansen i hænde senest 8 dage før. (Provstskovvej 30, 5500 Middelfart eller mail: tina@damavi.dk)

På bestyrelsens vegne

Tina Johansen, formand