Menu

Gode Leveregler

Nogle få, enkle leveregler for omgangen mellem klubbens trænere / ledere / instruktører og medlemmer er en af de mest effektive måder at forebygge seksuelle overgreb på. Samtidig kan de dæmme op for adfærd, der virker krænkende, men ikke er strafbar.

  • Der skal altid være to voksne ledere med på klubbens ture, og ingen voksne sover i samme seng som børnene.
  • Klubbens trænere / ledere / instruktører går ikke i bad sammen med børnene.
  • Ingen trænere / ledere / instruktører inviterer børn med hjem privat, uden at forældrene er orienteret, og der er to voksne til stede.
  • Man skal undgå seksuelt krænkende bemærkninger, og kun berøringer i tilknytning til idrætten er tilladt. Dvs. i forbindelse med instruktion, jubel eller trøst.

På det overordnede plan bør klubben udvise åbenhed og udsende et signal om, at man altid kan komme til klubbens ledelse, hvis man har mistanke om et overgreb eller blot mener, at den almindelige adfærd i klubben bør diskuteres.

Oplysningerne på denne side er hentet i Idrætsliv december 2003, som udgives af Danmarks Idræts-forbund.

Luk